Go back


download musicfile

Det var en lørdag aften

:|: Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig :|:
:|: du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig! :|:

:|: Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig, :|:
:|: og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig! :|:

:|: Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår, :|:
:|: så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård. :|:

:|: Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind, :|:
:|: for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind. :|:

:|: Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti, :|:
:|: og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i. :|:

:|: De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav - :|:
:|: dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder til min grav. :|:

:|: Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror; :|:
:|: hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor! :|:

:|: Jeg ville roser plukke, -
jeg plukker ingen fler. - :|:
:|: Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker aldrig mer. :|:


        

tekst skrevet av Svend Hersleb Grundtvig

Svend Hersleb Grundtvig (ved dåben: Svenn) (9. september 1824 på Christianshavn – 14. juli 1883 på Frederiksberg) var en dansk litteratur- og folkemindeforsker og sprogvidenskabsmand, bror til Johan Grundtvig.
Han blev født på Christianshavn, hvor hans far N.F.S. Grundtvig på det tidspunkt var kapellan ved Vor Frelsers Kirke